







Du er i trygge hænder foran mit kamera,
og min vigtigste rolle er at få dig til at fremstå
som netop dig.

Ønsker du et portræt, der viser hvem du i virkeligheden er?
Jeg er god til at skabe en afslappet stemning og fange et autentisk og ægte udtryk, også selv om du synes, at det er svært og akavet at stå foran et kamera.
Jeg giver dig tid og plads til, at du tør være dig selv, og mit mål er i al enkelhed at skabe portrætter, som du kan genkende dig selv i.
Jeg tilbyder at komme ud til dig med et mindre studiesetup, vi kan lave billeder på en lokation, som betyder noget særligt for dig, eller du kan vælge at blive fotograferet i mit studie i Helsingør.
Har din virksomhed eller din forening brug for at få opdateret sit visuelle udtryk?
Skal du have dokumenteret et event eller en arbejdsproces, kunne du tænke dig nye dronebilleder eller har du brug for nye erhvervsportrætter af dig selv eller dine medarbejdere?
Måske er jeg den erhvervsfotograf, du leder efter, så ring eller skriv, vi finder en løsning.
Søger I en engageret fotograf til jeres bryllup eller til en anden stor begivenhed i jeres liv, er jeg måske den rette fotograf. Jeg lægger stor vægt på et grundigt forarbejde og en klar forventningsafstemning.
Jeg er ikke til de store iscenesættelser, men er god til at fange dagens store og små øjeblikke.
Jeg sætter mig altid ind i jeres situation og behov, men går ikke på kompromis med min stil - hvis I ikke kan lide den, bør I vælge en anden fotograf.
Har du en projektidé, men mangler en fotograf til at føre den ud i livet?
Mangler du et par friske øjne på et eksisterende projekt eller ønsker du fotografisk sparring?
Kategorien er helt åben og billederne til fri inspiration.
Hestbech Fotografi
CVR-nr: 41814497
Copyright © Alle rettigheder forbeholdes
Senest opdateret 4. februar 2026